Møller Jens Nicolai Jappe og Elise Amalie Krag blev viet i Roskilde Domkirke den 10. april 1845, hvor bruden var født og hjemmehørende. Nicolai Jappe, der var født på Kongskilde Mølle ved Sorø, havde forpagtet Ejegod Mølle, og derfor rejste de ret efter bryllupet til Nykøbing F.
I 27 år levede de deres liv på Ejegod Mølle og i løbet af de første 20 år havde Elise haft 16 fødsler, hvor kun 8 børn var i live i år 1870.
Den store børneflok tærede på møllerens velstand, hvor mange af dem var syge måske pga. det nære slægtskab mellem hr. og fru Jappe (fætter/kusine). Medicin var nødvendigt, men kostede. Fru Jappes forældre måtte flere gange hjælpe den trængte famlie økonomisk.
Hjemmet i møllerhuset var dog veludstyret. Tre stuer lå på rad mod øst med frit udsyn over en mark mod Gåbensevej og alle med mahognimøbler. Der var een indgang i huset fra denne side, hvor man fra entreen havde adgang til "møllerens stue" med skrivepult, hjørneskab og chartol. I mellemstuen stod klaveret, sofa, bord. og en piedestal. I den 3. stue - kaldet Salen" var ligende arragement med sofa, bord og to små konsoller med spejle hang mellem vinduerne.
For vinduerne hang kridhvide, stivede gardiner, hvor vindueskarmene bugnede med flotte planter. I skufferne var der sølvtøj og på væggene hang malerier.
I barnekammeret sov pigerne i en dobbeltseng og drengene i en slagbænk. For- ældrenes sovekammer med en bred dobbeltseng, var efter vanlig skik den gang tillige det daglige spise- og opholdsrum med bænk og bord. Der var køkken, bryggers og endnu en lille stue, og nærmest møllen var en entrè med indgang til lager og butik, hvorfra der blev solgt mel og gryn. I baghuset (laden) var der brugsrum, kamre og gæstekammer.
Fru Jappe var en meget dygtig husmoder, der styrede hjemmet med hjælp fra piger og koner. I huset skulle alt være rent og skinne. Vask var der meget af. I køkkenet blev der kærnet smør, bagt dejligt brød, brygget øl og lavet kraftig nærende dagligkost. I dagligdagen var der foruden familien også møllersvende og landbrugsmedhjælpere på kost, da Jappe havde forpagtet noget jord. Søndagsmiddagen var som regel oksekødsuppe og oksekød med peberrod eller bankebygsuppe og klipfisk, og der blev lagt ren dug på bordet. De små børn spiste ved et bord for sig.
Gæster var der mange af i huset, og alle elskede de den gode mad, der blev serveret i stuerne ved sådanne lejligheder, hvor børn ingen adgang havde i det daglige og slet ikke de små. Mange fattige folk fik også del i den gode mad. Således blev en kurv med dejlig julemad bragt til et gammelt fattigt smedepar, som boede ved Gåbensevej, en juleaften.
I møllen var der absolut ingen adgang for børnene, men de måte gøre nytte med det de kunne, når de blev store nok. De raske børn blev ikke skånet, hvorimod forældrenes hjerte blødte for de syge børn. Fornøjelse og adspredelse var der ikke meget af i det daglige, men om sommeren kunne Jappe spænde en hest foran møllevognen og kører fru Jappe og så mange børn, der kunne være i vognen, til Guldborgsund og bade. Det blev til en herlig udflugt.
Med svigerforældrenes økonomiske hjælp gik det i mange år, men til sidst måtte familien Jappe forlade møllen. Udgifterne til de mange og i årevis syge børn - tre var født med legemlige svagheder, lammelser i benene, svækkede nerver og ligende, og de nedadgående tider for vindmøller blev for meget.
Først i 1873 flyttede familien til Bredegades Mølle ved Slagelse - 3 ukonfirmerede børn og en syg datter havde de med. 4 børn ophold sig endnu på Falster.
Ovennævnte er et uddrag fra bogen "Fra Ejegodsmøllen ved Nykøbing" (korrekt titel) -et tidsbillede af hjemmelivet i en møllerfamilie skrevet af Fanny Fang. Historeien er fortalt til hende af hendes moder, der var nummer 6 i den store børneflok.
